Betalingsring rundt om København

Af redaktionen den 30. august 2011 under Skatter og afgifter | 6 Comments to Read

Hvordan løser vi det stigende problem med en efterhånden sygdomsfremkaldende luftforurening i København, myldretid døgnet rundt og masser af spildtid i det offentlige som følge af samme? Med en betalingsring og billigere billetter til offentlig trafik, naturligvis!

Forslaget om en betalingsring kommer fra S og SF i samarbejde. I lang tid har de to partier haft planer om at gøre noget ved luftforureningen og trafiktætheden i København, hvilket nu udmønter sig i planen om rundt omkring København at indføre bomme og en pris varierende efter tidspunktet på dagen.

Ønsker du at køre ind i Storkøbenhavn i timerne 5-9 eller 15-18, vil dette komme til at koste 25kr hver vej. Dette vil givetvis for en gennemsnitlig dansk pendler, der kører i bil til sit arbejde i Storkøbenhavn, men bor udenfor, resultere i en ekstra udgift på over 11.000kr årligt.

De penge, betalingsringen vil skaffe, vil dog gå til samtidig forbedring af den offentlige trafik. Nedsættelser af priserne skal lokke flere til at bruge toge og busser, og S + SF har selv udregnet, at den selvsamme pendler vil kunne spare over 5.000kr årligt ved at tage toget (og evt. cyklen) til arbejde i stedet for den dyre og forurenende bil.

Desuden vil betalingsringen, i følge S og SF, nedsætte trafikken i Storkøbenhavn med omkring 35 %, hvilket vil gøre det nemmere at befærde sig i myldretiderne. En operation, der kan vise sig særdeles frustrerende og grænsende til det umulige den dag i dag.

Danner S og SF regering efter folketingsvalget den 15. september, vil betalingsringen om København gradvist blive introduceret med lav startpris i løbet af 2013-2014 og snarligt derefter vil ordningen blive gjort permanent. Sverige indførte for nogle år siden et lignende bompengesystem, hvilket endte med at blive en stor succes trods almen skepsis i begyndelsen – hvorvidt dette også bliver tilfældet for Danmark ved vi efter folketingsvalget, hvor regeringen for de næste 4 år skal vælges.

  • Mogens Malmgren Spiegelhauer skrev,

    Der tales hele tiden om alle dem der kører ind i byen, hvad med os der skal ud. Jeg bor på Vesterbro og arbejder i Hedehusene, når jeg kører afsted om morgenen kl. 6:30 er der ikke en bil i miles omkreds ud af byen og når jeg kører hjem ved 3 tiden er det det samme indad. Skal jeg også betale eller hvad. I det hele taget er vi nogle der inden valget gerne ser nogle fakta om dette emne istedet for løse rygter.

  • Kim Michael Larsen skrev,

    Det er en meget dårlig ide da man som håndværker kører en del gange ud og ind i københavn for at udføre sit arbejde.

    En god ide ville være at alle de biler der bruger Danmark som gennemkørsels land skal betale bompenge.

  • Mats Agersnap skrev,

    På trods af timevis af omtale i medierne, har jeg ikke fået besvaret mit vigtigste spørgsmål til betalingsringen.
    Jeg har heller ikke kunne google mig frem til svaret.
    Andre stiller samme spørgsmål.
    Scootere? Motorcykler? Batterimotorer?
    -men det er nok alt sammen noget der kan tages stilling til, når vi får en handlekraftig regering, som kan lovgive på motorcykel/scooter/knallert området, så vi kan få udskiftet nogle af de 10000 vis af biler med 1 person i, med 125cc scootere.
    Masser masser masser af 4 takt scootere med katalysatorer, i stedet for alle de 1000-2000cc biler der kører rundt.
    Så sparer vi samtidig op mod 80% af de “små registreringspligtige knallert”-førere for komplet lovløshed.
    Og en del politiressourcer. Og en del tid på skadestuerne med unge scooterkørere som ikke har haft muligheden for at gå på en køreskole og tage et scooterkørekort som 16 årig til 3500-5000 kr.
    Og JO de unge ER interesserede i det. De betaler i forvejen 6000-20000 for en ny lille/stor.

    Men der er INGEN der køber knallerter længere.
    Det er meget svært at opdrive en fabriksny knallert.
    Hvorfor alle scooterkørerne så skal tækkes med en totalt uddateret knallertlov, må forklares med en umotiveret regering, samt den unikke “knallerttradition” vi har i norden.
    Norge har indrettet sig selvom de end ikke er medl af EU.
    Tyskland, england, spanien, frankrig og så godt som alle de andre EU lande har indrettet sig efter EUs standarder.

    Regeringen vedtog i foråret L137, en tilpasning til EUs 3. kørekortdirektiv.
    Det eneste som blev annonceret i medierne var at “knallertkørekort” er blevet en mulighed for 15 årige, samt at sanktioner igen vil blive hævet/ændret.

    Får vi styr på “knallertplagen”, så får vi ånderum og mere bevægelighed i trafikken. Også i centrum.

    Jeg er til gengæld for en betalingsring, selvfølgelig med en masse forbehold. (batteribiler gratis, MCer billigere, scooter samme pris, knallerter billigst, el scootere gratis oa.)

    Det er vejen frem. Det er min overbevisning efter et semesters kørelæreruddannelse, et semesters statskundskab, og 9 år som lovløs scooterkører uden en eneste personskade.

    Den eneste skade der er sket, er tabet af en mindre formue til politiet.

    Det er alt sammen en kartoffel, der er for varm til at løfte før efter valget.

    google “facebook NY LOV! -for folket”
    Som sagt, løs knallertplagen, lovgiv på scooterområdet og lav gerne en betalingsring.
    Prissætningen kan ændres fra dag til dag..

  • Lisbeth skrev,

    Betalingsring er en meget dårlig ide.

    Hvorfor skal de fattige ikke mere have råd til at
    køre i københavn ? De rige er jo ligeglade og får
    jo bare mere plads til deres store dyre biler.

    Hilsen
    Lisbeth

  • Susanne Nielsen skrev,

    Betalingsringen er en utrolig dårlig ide.

    Er der ingen der har tænkt på alle de trafikale problemer der bliver lige udenfor ringen ? Hvis ringen bliver indført vil mange mennesker jo selvfølgelig benytte veje og ruter der går lige udenom betalingsanlæggene og skabe voldsomme trafikale problemer i de områder. Det bliver helt sikkert ikke rart at bo lige udenfor betalingsringen.

    En anden konsekvens er jo at folk ikke længere vil handle så meget inde i københavn, men istedet benytte butikker i forstæderne. Det vil skabe dalende omsætning for alle københavns butikker.

    KH. Susanne

  • Hanne skrev,

    Det er fuldstændig umuligt at finde detaljerede facts om den her ring. Jeg ville som den første kommentator her også gerne vide, om vi, der bor indenfor ringen, skal betale for at komme ud. Jeg er bange for, at vi kommer til at leve i en meget dyr indespærring.

Giv din mening til kende